I mange år er paintballstænvner og turneringer noget der afvikles i skovene, – banerne kan været højest uretfærdige, – med brombærkrat i den ene ende og en bakketop med godt udsyn i den anden, – tilfældige domme og andre uretfærdigheder, – sætter de kloge hoveder i sving med at lave et mere retfærdigt bane layout, – gerne noget, – hvor man som tilskuer kan følge med i spillet.
Det originale format til afvikling af paintballsportsstævner, – kommer ud af skoven, – først i form af forskellige konceptbaner med barikader der lader sig flytte, – ved Bl.a Hypersportsstævnet i Birmingham har man stakket store bunker af drænrør i mange farver, tykkelser og længder oven på hinanden. Det ser flot ud, – men er tungt og svært at flytte rundt på.
Men det er først da man finder behovet for at kunne flytte samme bane fra et område til et andet, – at cellerne for alvor begynder at generere et blivende koncept.
De første Sup´air´ball-baner er primitive, – nærmest store bøjer, – de er hårdet og lidet eftergivende, – de er afsindigt dyre og man begynder allerede sæsonen efter at bygge hele banesystemer af spilerstof, – de forskellige forhindringer er linket af et sindigt system så man med een eller flere blæsere central kan puste hele banen op.
Spilerstoffet er eftergivende, – der er luft bag det lette stof, – så når kuglerne rammer så preller de bare af, – hvis en spiller lander oven på et værn, – så klarrer det bare sammen og når spilleren flytter sig igen, så rejser værnet sig på få sekunder. Evt. skader klares med nål og tråd, – men dette koncept lider den tort at de kan rådne når det ligger ude på jorden og ved en række store mesterskaber, – regner banerne næsten væk, – hvorved de fine systemer viser sig at være noget nær en engangsinvestering.
Ny værn med plastic bund, – men fortsat i spilerstof, – gøres uafhængige ved at der monteres en blæser og et lille bil-batteri i hvert eneste værn, – derved er alle værn uafhængige, – “Independent-systemet” er født, – men det er besværligt og lur mig om jeg virklig skulle være den eneste der er landet dårligt i værnet oven på sådan en batteripakke…
Man tager 3 skridt baglæns til de store bøjer af gummmieret plastdug, – som man kendte fra de første bøjer, – som blæses op en gang for alle og så skal kunne holde tryk hele dagen, – mange materialer afprøves og trods div. hick-ups så afvikles alle mesterskaber med disse værn.
Nuværende type er et levn af 30-35 små forbedringer i forhold til de første 6-7 års typer, – de kan nu tåle at stå længere ude i solen, – man skal stadigvæk efterfylde med luft efterhånden som det bliver køligt henad eftermiddagen osv.
Pludselig er der 6 fabrikanter af oppustelige værn, – konkurrencen er muligvis skabt af opfinderen selv idet der bruges meget store summer og alt for meget tid på udvikling og opfølgning af fejlslåede projekter, – både mellem Sup´Air´Ball-firmaet og dets kunder, –
samt en række sager med fabrikken i Nordafrika, – som i en periode har været involveret i en nærmest endeløs række af komplikationer.
Dette til trods, – er det stadigvæk det originale koncept der virker og er det rigtige system at bestille.
Til tider kan vi få snavsede let brugte værn op fra Millenium Series, – der er lidt at spare, – men man skal være klar på at der kan være lidt småskrammer, – at der er hø, sand og massser af splat på værnene.
Nye baner hjemtages hjemtages direkte ab fabrik, – forvent nogen ventetid i sæsonen, – omvendt kan vi sikre at du får det sidste nye anlæg, – senest er der tilføjet HFI-teknologi, – samt bedre mulighed for fastgørelse.
MVH
KWP / Arms Gallery