DIANA Tivoli Geværtype 4,40 mm

1.899,00 kr.

DIA1830000

Et moderne bud på det klassiske Tivoligevær.  Diana har fremstillet luft- og fjederbøsser i mere end 130 år. Firmaet blev grundlagt i 1890 og blev hurtigt kendt for rigtig god kvalitet. Mange kender det “ægte” Tivoligevær Diana model 30 som benyttes i skydeboder kloden rundt. Diana 30 er desværre ikke længere i produktion, – tilsvarende geværer ville i dag koste på den gale siden af 20.000,- at bygge. Denne udgave koster under en 1/10-del. 

Klassisk udseende, – bolt-action, pænt træ, gummikolbekappe, stor magasinkapacitet.

Nu er der kommet en ny og moderne model, der til udseendet minder lidt om de ældre modeller, – designet af Diana i Tyskland, – men håndbygget i Kina. En længe savnet type riffel til en lille populær penge. Tivoligeværtypen i caliber 4,40 mm rundkugle, med et indbygget magasin til ca. 120 kugler.

Med sit +100 skuds magasin og 110 m/sek (396 fps, med Max Energi på 3J) og små 3 kg i vægt er det et ideelt valg til det lille private familieskydetelt.

Selve aftrækkeren ligner den klassiske fra Diana model 20, – presset i tyk stålplade, – typen har vist sin lange levetid på 100.000-vis af andre Diana-geværer. Dette gevær er desværre ikke lige så godt.

Spændemekanismen er som et repetérgevær, hvor en bolt med ladegreb spænder geværet. Her er det vigtigt at man i een bevægelse fører ladegrebet helt tilbage og helt frem. Halve ladegreb vil resulterer i at geværet går i stykker og får en tilstand der ikke kan laves.

Bageste sigtekærv kan justeres både til siden og i højden, – dette gøres med en 1,5 unbraconøgle, – nøglen medfølger desværre ikke, – men indgår i normale metriske unbraco-sæt.

Sikringens funktion:

Der er manuel mekanisk sikring, her er våbnet vist i sikret tilstand, våbnet sikrer ikke ad sig selv.

Her er Diana´en afsikret, klar til skud, – sikringen har en tydelig rød markering der viser at “geværet farligt”, – den bedste sikring er at holde fingeren fra aftrækkeren, til skudet skal affyres..

Det er generelt for alle magasingeværer at man altid behandler dem som ladt. På denne våbentype kan man ikke se eller vise at våbnet er tomt.

Geværet skal kun lades med hagl i kaliber 4,40 mm. Vi anbefaler brug af kvalitetshagl, – de forkobrede 4,40 mm / cal .173 hagl fra Haendler & Natermann fungerer rigtigt godt.

Brug af dårlige hagl vil enten give et ringe skyderesultat eller ødelægge luftbøssen. Vi har testet geværet for dig, – vi har også prøvet med 4,36 mm stålkugler og 4,42 mm plastkugler, – de passer ikke.

Under piben sidder en lille prop til haglmagasinet (rød pil), – som er et rør under piben, – i næsten hele pibens længde, – vær altid opmærksom på at geværet aldrig er ladt, – når man rodder med noget i denne ende af våbnet, – og vær opmærksom på at proppen ikke bliver forlagt. Proppen er ikke en reservedel.

Her ses magasinportens lille prop, – når den er taget ud, – der kan være næsten 120 hagl i magasinrøret under piben.

I kassen fandt vi en lille ladehjælper, – en tragt af aluminum, som fyldes næsten halvt op, – så er der plads til en finger, som forsigtigt masere haglene ned i magasinrøret.

Det er nemt og hurtigt – at bruge ladehjælperen, – man undgår at spilde hagl på jorden.

Brug ikke hagl der har været på jorden eller har været affyret tidligere og ser runde ud, – det er de ikke, – de ødelægger dit gevær.

Dianas Tivoli geværtype har riflet pibe, – for nogle teoretikere vil det ikke give nogen mening at rifle en pibe, til runde kugler, – men der må teorierne pænt blive parkeret, – for dette gevær skal ikke skyde særligt langt, – det skal skyde lige, – og på den begrænsede afstand som denne riffel skal benyttes på, – kan man glæde sig over det præcisionstilskud det er, at piben er riflet.

Med spændestangen foldet op, – er der gjort klar til at lade geværet. For at kuglerne i magasinet skal lade ordentligt benytter dette våben sig af tyngdekraftens hjælp til at sikre at kuglerne er det rette sted, – når der lades, – derfor skal man holde piben skråt opad, før man tager ladegreb. Ladegrebet skal tages hele vejen tilbage til indgreb (klik) og derpå føres ladegrebet frem og ud til højre på riflen, – der er nu er klar til skud.

Geværet er velegnet til generel skydetræning. Afstanden ved skydetræning er ikke afgørende.
Det er derimod afgørende, at skytten får trænet sit motoriske program, herunder synet over kærv og korn, vejrtrækning skal være på plads. Geværet er ikke særligt kraftigt. Hermed undgås, at man forstyrrer andre. Man kan træne hjemme i sin egen stue, kælder eller have. Geværet larmer ikke, og ødelægger ikke skydekasser.

Tekniske data:

  • Bolt Action Rifle
  • Kaliber 4,40 mm (Cal .173) rundkugler
  • Vægt: 3,05 kg
  • Magasin: ca 120 skud
  • Totallængde: 111 cm
  • Pibelængde 54 cm
  • Justérbart bageste sigte

Hvorend, – nogen gerne vil fortælle dig, at dette gevær er egnet til brug i et rigtigt skydetelt, – vil vi i stedet fraråde brugen af denne model som udlånsgevær, – det vil kræve at du underviser nye brugere i, – hvordan geværet lades korrekt og at du påtager dig en risiko for, at geværet ødelægges når dårligt uddannede skytter, der ikke har forstået anvisningerne, kommer til at tage halve ladegreb etc.

Geværet er ganske fint, men ikke særligt holdbart, – det er sjovt at skyde med, – næsten som et rigtigt klassisk Tivoligevær, – når det bruges som det er tænkt og anvist her og i den medfølgende manual.

Hvor de klassiske tivoligeværer fra Haenel, Suhl, Diana osv er nogelunde robuste, – er dette gevær for nemt at ødelægge – der kan ikke ydes garantidet kan ikke repareres, der kan ikke leveres reservedele.

God fornøjelse.

På dette link kan du komme videre til vores oversigt over bedre brugte, rigtige Tivoligeværer.
Og på dette link vil du finde mere information om andre løsninger til skydeboder.

Det med småt:

  • Denne type luftvåben er for nemt at ødelægge – der kan ikke ydes garanti – det kan ikke repareres, der kan ikke leveres reservedele.
  • Der er få luftrifler, som er dårligere end dette, – men mange der er bedre, – den er skæg til en sjov aften og når en softairgun ikke skyder hårdt nok.
  • Stempel og fjeder er det samme som på visse gammeldags skydebodsgeværer, – som også var ganske usle.
  • Et af markedets svageste luftvåben, hvorfor den anbefales til dekoration frem for skydning. Det er ikke særligt slidstærk.
  • Brug KUN 4,4 mm kvalitetsblyhagl.
  • Ladegrebet tages stille og roligt, – helt tilbage og helt frem. Ladegreb, kort som langt; som ikke gennemføres, vil kunne resultere i havari.

DIANA Tivoli Geværtype 4,40 mm

1.899,00 kr.

Tilbehør mm.