Revolver HDR68

Alderskrav - sælges kun til personer over 18.

Ved bestilling send billede af gyldigt billede-ID til mail@arms-gallery.dk

Denne vare har 18 års aldersgrænse, i vores butik!

Man skal være fyldt 18 år og kunne bevise dette, for at købe; Luft-våben, (pusterør, haglvåben, soft-air-guns og paintballmarkører, samt tilhørende ammunition), – samt bue og pile.

I forretningen; – medbring altid fotolegitimation (Billed-ID) ingen legitimation = ingen varer.

Fjernsalg; send bestilling vedlagt kopi af legitimation (Billed-ID), – der bekræfter at forsendelsens modtager er fyldt 18 år.

  • Ved bestilling af denne vare til forsendelse, udbedes Billed-ID.
  • Tag fotografi, mobilfoto, scan og send det til mail@armsgallery.dk
  • Vi har ikke brug for sidste 4 cifre i CPR. Du kan blænde det af når du tager foto, – ellers fjerner vi det selv fra vores udskrift, som sættes i en mappe.
  • I mappen kan man ikke se, – hvad du har købt, – men at vi har gjort, – hvad vi kan for at ekspedere sagerne efter sund fornuft.

Råd og vejledning.:

  • Luftvåben mm må kun affyres på privat område, – hvor man har lov til at være.
  • Skyd ikke der, hvor posten kommer (På tværs af vej eller sti der fører ind til ejendom på grunden).
  • Man må ikke forstyrre den offentlige orden.
  • Transportér luftvåben skjult, – skræm ikke dine medborgere.
  • Vis hensyn og bevar det gode naboskab.
  • Personer fra 16 år, kan ansøge om polititilladelse til luftvåben.
  • Det hænger ikke sammen for os med små-bestillinger, – portoen er den samme om du køber een eller 10 dåser hagl.
  • Vi sender ikke hagl i postbreve, – brevsorteringen er hård ved haglene, der kan få flade sider. Hagl sendes i postpakker for at sikre at gode hagl også rammer når de kommer frem.

Sund fornuft:

  • Vi leverer gerne sjovt legetøj og kraftige luftvåben.
  • Vi vil ikke medvirke til, øjenskader, nedskudte gadelamper og andre drengestreger.
  • Derfor er vi stramme i betrækket når vi sælger denne type varer.
  • Vi leverer ikke våben eller ammunition til børn.
  • Overdragelse af farlige ting til børn, – er et forældreansvar.

Lovhjemmel for varer der er omfattet af våbenloven:

Bekendtgørelse om våben #1248 – våbenloven §18:

Stk. 2. De genstande, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 2, litra a-c, må kun overdrages eller overlades til personer, der godtgør at være fyldt 18 år ved personlig forevisning eller indsendelse af original billedlegitimation.

Dette gælder dog ikke, hvis det er åbenbart, at erhververen eller modtageren er fyldt 18 år.

Det er åbenbart at erhververen er fyldt 18 år, når:

  • Tolkning: En tydligt voksen person, – f.eks en gråhåret herre/dame der kommer fysisk som kunde i butikken sammen f.eks sine voksne børn, – da er det åbenlyst at erhververen/kunden er fyldt 18 år og ikke skal vise Billed-ID.

1.099,00 kr.

#6784

Paintballrevolver i kaliber .68 / 17,3 mm, – kulsyredrevet 5-skuds paintballmarkør til både målskydning og som sitearm i det taktiske actionspil “Paintball”.

Full size Dirty Harry revolver


NXG PS-110 paintballgun leveres i pæn papæske med splatgrafik. HDR68 (den sorte) leveres i T4E-æske med sort og grå grafik, – mere tysk og simpelt udseende.


Revolveren leveres i æske med engelsk manual og en unbraconøgle til kulsyre-låget


Revolverens højre side, – her med angivelse af kaliber og serienummer


Revolverens venstre side, – bemærk tromlens simple låsepal og picatinny-rail både over og under piben, – denne benyttes når man vil montere ekstraudstyr, – f.eks rødpunktsigte oven på – og en kraftig lygte med fjernkontakt under piben

NXG PS-110 .68 revolver vis med eksempler på ammunition: Hvide er selvlysende hardballs, Grå er hardball af plast, Grøn i tromlen er Reballs (gummi), Sort er et compound af plast og gummi, prima til målskydning og træning

Tromlens låsepal er ført frem og sikret i sit hak, – derved akn  tromlen let skubbes ud fra revolverens højre side imod venstre som vist på billedet

Paintballrevolveren set forfra

Der er ingen mekanisk “til-og-fra-sikrings-knap”, – når revolveren er trykløs kan den ikke skyde.

  1. Paintballrevolveren kan ligge ladt med kugler i, – men uden at kulsyrekapslen er punkteret.
  2. Revolveren kan affyres tørt, med og uden tromle, den knalder højt.
  3. For at afgive et skud skal man tage fat midt på aftrækkeren, – der er en mekanisk aftrækssikring, – som skal trykkes ind før skudet kan afgå.

Tekniske detaljer;

  • Drivmiddel: 12 gram kulsyre
  • Kaliber: .68 / 17,3 mm
  • Tromle: 5 skuds
  • Sigte: Fast korn- og kærvsigte, picatinnyrail til pistolscope eller red-dot
  • Udgangs effekt: 16 Joules
  • Aftrækker: DAO doubleaction only med sikring i aftrækkerblad
  • Farev: Tungsten; gunmetal gray (PS-110) eller sort (HDR68)
  • Løbslængde 171 mm
  • Totallængde 331 mm
  • Vægt 773 gram uden kulsyrekapsel og kugler

5-skuds-tromlen har små ballstoppere, som holder lidt igen oå kuglerne, – sådan at man f-eks kan have et ekstramagasin i lommen, – eller håndtere det med åbningen nedad, når man lader – uden at tabe kuglerne

Paintballrevolveren har traditionelt korn- og kærvsigte, – begge dele er markeret tydeligt med hvid farve

Farve, design og funktion kan ændres med tiden, – pt er de grå eller sorte, – den grå er tænkt til at være en “tungstensfarve” – eller noget i retning af “Gun-metal-gray”, – det har de ramt meget godt.

Man sætter et 12-rams kulsyrekapsel i revolverens skæfte, – når man vil skyde, – trykker man hårdt eller slår på bunden af kulsyre-låget, – revolveren tryksættes og er klar at skyde med det samme.

Man kan med andre ord vente med at tage hul på kulsyrekapslen til man skal bruge den, – dette kan gøres under spil, på under et sekund.

Trykindikator, – når man tryksætter revolveren, – popper der en lille indikator ud, – denne viser at der er tryk på – at revolveren nu er farlig og kan skyde. Det er samme lille knop man trykker ind, – når man skal bleede / tømme det sidste kulsyre ud af systemet, – før man skruer kulsyrelåget af.

Pga det høje tryk i kammeret (60 bar), kan det være nødvendigt at løsne kulsyre-låget med en unbraconøgle, – denne nøgle er 6 mm og medfølger i æsken.

Ekstra tilbehør: Paintballs, Reballs, Pulvermarkering, Kulsyrekapsler, Bæltehylster med bælte.


Cordura bælte med loops til kulsyrekapsler og kraftigt hylster med strap med velcrolukke til krydstræk