Søg
Avanceret søgning
 
13-11-2007 22:53:13

Det grundlæggende sports-spil

Hvad fanden er paintball?

"Capture The Flag" er en kombination af spillet skak, gemmeleg, røvere & soldater, samt moderne strategisk computerspil + en stor dosis adrenalin.

Paintballspillet er udfordrende og afvikles i højt tempo. Man kan spille 1 mod 1 eller 100 i mod 100, - ingen begrænsninger. Tournerings paintball og stævner afvikles dog normalt med 2, 3, 5, 7 eller 10 mandshold. Capture The Flag går ud på at de 2 hold, hver har et flag, der hænges i hvert holds base. Spillerne er udstyret med armbind i samme farve som Base og flaget. Holdene starter spillet i deres egen Base, et startsignal afgives og herpå må spillerne forsøge at kapre modstanderens flag og bringe dette tilbage til sin Egen base, - i mellemtiden skal man beskytte sit eget flag og forsøge at eliminere så mange af modstanderne som muligt, - er man ramt er man ude. Har man taget modstanderens fane og bliver skudt, må man lægge fanen på jorden, - herpå kan en anden fra holdet så forsøge at bringe fanen til egen base, eller modstanderen kan hente fanen og bringe den på plads igen, - alt dette på en afgrænset tid, - dette hjælper med til at holde tempoet oppe.

Spillere der er ramt rejser armene i vejret, råber RAMT og går herpå ud af banen. Spillere der er ramt må ikke signalere eller hjælpe de resterende spiller, når han går ud af banen eller står og beskuer spillet.

Banen: Capture The Flag kan spilles i terræn, i bygninger, - på åbne moderne baner (F.eks oppustelige værn på et idrætsstadion). Man kan også spille paintball bag naturlige værn af grene, halmballer eller f.eks olietønder, bildæk, gamle biler.

Flagstationen / basen: Det er klogt at lade 1 eller 2 spillere blive bagest på banen til at beskytte fanen.

Grænser: Banen bør have tydelige afgrænsninger, - enten i form af net, hegn eller minestrimmel, - det er vigtigt for spillet og sikkerheden, at spillerne bliver på det afgrænsede område.

Dommere: Der dømmes kontant på banen og det tillades ikke at spillerne diskuterer med eller råber ad banens dommere. Disse afgør spillets udfald og kontrollerer at spillerne overholder reglerne, samt om spillerne virkelig bliver ramt. Dommerne skal også diskvalificere spillere der overtræder sikkerhedsreglerne.

Udstyr: Man skal have en god maske, - der sikrer godt udsyn og yder god sikkerhed, - det er kun dit kyniske forsikringsselskab, der kan sætte en pris på DIT SYN. Man skal have en farvemarkør (=Et farvegevær i kaliber .68 / 17,5 mm). Noget tøj der kan tåle at blive svinet til, - hvis man "leger" paintball kan man snildt spille i militærtøj (Billigt og stærkt), - men spiller man sportspaintball holder man sig fra de militære camoflager og ofte ses spillerne i dag i farverige outfits, - dette for at signalere at man dyrker en sport og ikke er på øvelse til krig. Man bør have et battlepack med plads til nogle pots, - der rummer de ekstra kugler man kan få brug for under spillet. Man bør vælge noget fornuftigt fodtøj der yder god støtte, når man løber i kuperet terræn. Et par handsker og en Balaclava (tynd elefanthue) er også fornuftige at bruge.

Fysiske krav: Alle med god førlighed og sund fornuft, kan deltage, man vil hurtigt opdage at man løber så hurtigt man overhovedet kan for at skifte stilling i spillet, sådan at man undgår at blive ramt, - derfor bør man både varme op før spillet og strække ud bagefter, - det er kun et gæt; men man kan forestille sig nogle af verdens bedste sprintede 60-meter-tider foregår på en paintballbane, hvor spilleren under meget stort pres og måske med 4-5 bevæbnede modstandere i hælene glemmer alt andet og spurter der ud af... Er du den sarte udsatte type, så husk dine Anti-Histaminer, Bricanylspray, Myggespray osv.

Hastighedskontrol: Af sikkerhedshensyn bruger man radarkontrol af paintballmarkøren, for at kontrolere at banens/stævnets maksimal kuglehastighed overholdes, - typisk 300 fod per sekund (fps), - denne fastsættes dog af banens/stævnets ledelse og kan være fra ca 260 fps, - endvidere er det blot vigtigt ikke at overskride denne hastighed da det ved kontrol kan resultere i at man får en masse minuspoint eller man måske bliver bortvist. Husk at det vigtigeste er at kuglen går i en pæn blød bue, - ofte vil for højhastighed til den valgte paintballkugle-type resultere i unøjagtige skud. Af hensyn til netop maksimalhastigheden på kugler bør man aldrig blande forskellige kugle typer og farver sammen, da kuglerne kan have forskellig vægt og størrelse, der kan bevirke store spring i hastigheden fra skud til skud.

Vælger man at skifte sin pibe på farvemarkøren må man ofte forvente at hastigheden er ændret, - markøren må kronograferes på ny!

Næsten alle paintballmarkører kan skyde 300 fps, - forskellen fra type til type skal ses på kvaliteten af våbnet, præcisionen,samt hvor høj en kadence den kan holde (Hvor mange skud pr. sekund).

Arms Gallery fører et bredt udvalg af udstyr til paintball baner, paintballstævner, paintballspillere og folk der gerne vil spille paintball for sjov. Vi har god, bred og mangeårig erfaring på alle områder i paintball og kan være behjælpelig med at skaffe alle typer af udstyr til alle nivauer af paintballspil.

Capture The Flag kan spilles på næsten alle paintball baner, - hvor man kan leje udstyr og få de nødvendige instrukser. Er spillet noget der fanger kan man købe sin egen komplette udrustning fra circa 2499,- (markør, luftflaske, kugler, maske)...

Varenr: Capture The Flag

Velkommen til Arms Gallery´s web-katalog  - vi leverer dag til dag med GLS - forudbestilte varer kan hentes i eller foran butikken (click-n-collect)  ·  Hold afstand  ·  Kraftig luftpistol (212 m/sek) 1.499,-  ·  GI Sportz Paintball  ·  Nite Core lygter  · Enhåndsbetjente foldeknivsmodeller og masser af klassikere er tilbage  ·  Kraftige luftvåben uden våbentilladelse  ·   Svampeknive  ·  Tools fra 99,-   ·   Tippmann  ·  Knive fra 49,-  ·  Kvalitets air-soft-guns kit fra 999,-  ·  Paintball  ·  Empire Paintball ·  Handsker fra 149,-  ·  Rigtige beskyttelsesmasker fra 299,-  ·  Børnebuegrej  ·   Paintball komplet kit til 2 personer Før 1.998,- Nu kun 1.666,-  ·  Glock gaspistol, pakkeløsning 1.800,-  ·  Lovlige 4,5 mm luftvåben  ·  Luftpistoler  ·  Luftrifler  ·  Håndjern   ·   Pusterørs sæt fra 179,-   ·   Hardball   ·   Åbent alle hverdage fra 11 - 18 og lørdage fra 11 - 14 (Lukket søn- og helligdage)  ·  Buegrej til private, ryttere, eventfirmaer, jægere og fiskeri  ·  Camouflage net i metermål  · Warrior Assault Systems  ·  Airsoft Specialist  ·  Taktisk udstyr, bælter, tasker, lommer, veste, lygter, specialværktøjer  ·  Kanoner i mange størrelser og typer  ·  1000 knive udstillet i butikken  ·  LaserTag------*, professionelt udstyr til udlånsbrug på baner  ·  BowTag udstyr til skoler, fritidshjem, eventfirmaer, skydebaner   ·   Softair   ·   Lygter   ·   Beskyttelsesmasker og andet sikkerhedsudstyr   ·   Stokke til vandring, spadseretur og kirkebrug   ·   Overskudsvarer   ·   Sværd   ·   Sabler   ·   Udlejning af udstyr til teater, film og foto   ·   Vagtudstyr   ·   Håndjern   ·   Værksted   ·   Våbenolie, fedt og andre plejemidler   ·   Økser   ·   Leatherman Tools   ·   Heckler & Koch Softair   ·   Knive   ·   Colt   ·   Ruger   ·   Walther   ·   Smith & Wesson   ·   Swissarms   ·   JT paintball   ·   NiteCore   ·   Peberspray imod særlig våbentilladelse  ·  Elite Force  ·