Mange af vores modelvåben er fremstillet hos Denix i Spanien, – fabrikken ligger ude i middelhavet på øen Mennorca, – vi har handlet med fabrikken siden midten af 70´erne.
Garand M1 riffel
Deres modelvåben er til dekorationsbrug, – de er støbt i naturlig størrelse, – er massive i godset, – som er en Zinc-legering kaldet Zamak. Metallet er tungt og sprødt.
Der bruges ret meget træ, – et skønt naturmateriale og er der en knast, – så tager man den med, – det gør de rigtige våbenfabrikanter også.
Der kan ikke købes reservedele til vores modelvåben, – benyttes de som de er tænkt, – til dekorationsformål, – går de heller ikke i stykker.
Confederate revolver designed af Griswold & Gunnison, USA 1860.
Denix følger nogle af Verdens allerskrappeste lovgivningskrav omkring sikring af at, denne type våben ikke kan bringes til at skyde. Vores modelvåben kan IKKE skyde.
Se en kort Youtubefilm om arbejdet på fabrikken:
Bemærk at man skærer træet op fra bunden på fabrikkens savværk. Træsorter der benyttes hovedsagligt Pine (Fyrretræ) og i mindre udstrækning Sycamore (Europæisk Ahorn).
Ud over dekorationsformål, – benyttes Denix modelvåben også til foto, events, film og teater
Her et modelbillede af en Derringer over-and-under pistol i stay-up-strømpekant. Modelvåben kan understrege en særlig stemning eller tiltrække sig fokus.
Se mere i kategorierne her til venstre. Våben uden våbentilladelse, – kan købes her hos os.