I slutningen af 50´erne udviklede ERIM et syntetisk radarsystem, kaldet SAR, – der skulle være med til at gøre de almindelige radarsystemer bedre.
I dag er SAR-systemets sensorer, dem der bruges på US DODs for at spotte mål i mørke og i skyerne.
Grundlæggende er der tale om at man “optager” det reflekterede mikrobølgefelt, ved at kaste en referencebølge (stråle) og derved syntetisk “genopbygge” emnet der reflekteres, rent elektronisk, i et format der kan forstærkes og bruges imaginært.
ERIMs forskere fandt ud af at den grundlæggende fysik omkring deres udvikling var identisk med det holografiske koncept som Dennis Gabor havde udviklet. (Dennis Gabor fik en Nobelpris på samme tidspunkt).
Holografi er en optisk procces, hvor lysbølger gengiver et 3-dimensionelt objek. Til det skulle man bruge en lyskilde uden forstyrrelser og tidligt i 60´erne havde man en stabil lyskilde i form af en Helium-neon-gas-laser, – der byggede på principperne i de tidligere SAR-systemer, hvor laserens lys kunne gendanne hologrammet, – systemet nærmest “rystede” verden ved præsentationen.
2 ting gjorde det muligt at bygge: Brugbare, funktionelle og betalelige holografiske sigtesystemer, – Lasermodulerne blev i starten af 90´erne, i en helt anden anledning udviklet til at fylde 1000 gange mindre end de oprindelige lasere og priserne på modulerne fulgte med ned. Og, – der var et behov for nye sigtesystemer til de nye fly der var i produktion, – god efterspørgsel, skal i reglen få “hjernerne” til at arbejde og det gjorde de… Grunden til det holografiske “head-up-display” der i dag bruges i kampflyende, var lagt 20 år tidligere.
Det originale grundkoncept var lagt årevis tidligere (Slutningen af 70´erne), – hvor man skulle udvikle nogle systemer til US Air Force og US Army, hvorftil der blev tegnet nogle udviklingskontrakter omkring sigter til Bl.a kamphelikoptere og antiluftskytsbatterier. Disse sigter var dog FOR store til brug på almindelige håndvåben og man anså det for UMULIGT at man nogensinde ville få disse dyre, fine og rafinerede sigter ned i en størrelse der kunne bruges på håndvåben, – men man ville gerne…
I de tidlige 80´ere monteredes nogle af de første færdige Heads-Up-Display (HUD) systemer i F16 og andre avancerede kampfly. Disse HUDs var af meget høj kvalitet, havde fin reflektion under alle lysforhold til:
Måludpejning, vigtige instrumentoplysninger samt visning af den valgte våbentype. DVS at HUD alene gjorde flyet langt bedre end tidligere versioner af samme fly, – piloterne havde fået noget ordentligt værktøj.
Slutteligt blev der fra starten af 90´erne brugt så store mængder af lasermoduler, på det civile marked, – (Laserpointere, vaterpasser, stregkodelæsere oma.) solgt i så store antal at priserne på lasermoduler raslede ned.
I 1995 danner ERIM datterselskabet E. O. Tech for at udvikle, genvinde og udvide markedet for holografiske sigtemidler.
EOTech minimaliserede i første omgang det fine sigtesystem til at have en brugervenlig størrelse, indkapslet i et beskyttende hus der kunne monteres på almindelige håndvåben.
Den første generation Holosigter var meget fine og havnede i butikkerne Januar 1996. Anden generation kom i år 2000 og bød på en række forbedringer, – der var ikke tale om en revision, men om et helt nyt sigte.
Se også “Sådan laves hologrammet” nedenfor…