Gode råd er ofte dyre, – her er de ganske gratis, – herunder en række punkter at tænke over, – har du yderligere at tilføre, – så smid en mail, – så lægger vi gerne mere info og billeder på.
Der er godt vindfang i net, – det er klogt at lave en løsning som kan tages ned, – eller rigges af, – her må man undersøge bundforhold og lokale vejr- / vindforhold.
Er der træer om banen, – så benyt disse, – brug udhængede grene, – så nettet hænger frit og ikke kurer op ad stammer osv, – generelt meget klogt at nettet ikke gnubber opad andet materiel, – forudgående er der eksempler på betonkanter, bygninger, stålrør, træer og pæle der spiser sig vej igennem nettet.
Hvis du bruger træerne på banen, – så beskyt træet når du beslår med wire og lign, – en del baner – havde måske ikke tænkt sig at der skulle være stålwire på kryds og tværs mellem træerne de næste 10-20 år, – gør man opspædningen dårligt kan træerne tage alvorligt skade.
Er der ikke træer bruger man rør eller pæle, – konstruktionen kan ligne en galge, – der holder nettet væk fra konstruktionen. Afstanden mellem stolperne må dimensioneres efter nettets højde, – bundforhold, lokale vejrforhold (læ eller åben mark). Nogle baner har 6 meter høje telefonpæle hver 3. Meter og andre klarere sig fint med 4 meters 2″ x 4″ eller 4″ x4″ med 6-10 meters mellemrum.
Nogle baner har blot boret 70-80 cm ned i hård ler, – mens andre må gå i dybden pga tørveagtig jord, – man kan sætte imprægneret træ i Jorden, – eller støbe det fast i beton. Når jeg har sat stolper i jorden har stolperne fået lov at stå i enten tjære eller træbeskyttelse en god bid højere op end jordoverfladens. Et afløbsrør med bundprop har været en hjælp. Det at sætte pæle i jorden er for visse en religion. Gør som du plejer.
Nogle sikrer med barduner og nedstøbte skråpæle.
Er undergrunden umulig, – midlertidig bane på asfalt eller idræstplads man ikke må bore i, – så må man have fat i olietønder – brug sand som ballast, – det er til at håndtere når man er færdig, – alternativt må man have svejset sig nogle gedigne juletræsfødder til netstolperne som man kan lægge balast på, – vanddunke eller sandsække..
Nettet bør tages ned når sæsonen er slut, – det holder længere når det ikke bliver ødelagt af is og sne, – blæst og solskin er nedbrydende for nettet. Men, – hellere lade det hænge oppe end ligge på Jorden.
Hvis man laver et hejsesystem til nettet, – kan det f.eks på steder rmed kraftig blæst hejses ved spilstart og tages ned, – når man er færdig med at spille.
Ude på skov og mark, – bor der også nogle dyr, – og ser du at dit net går på tværs af en dyresåt (meget smal stampet sti i skovbunden), – så kan du godt regne med at dit net, – hverken stopper rådyr, vildsvin eller dyr der er større, – de ødelægger blot nettet. Lav evt et gardin der kan trækkes til siden, – hej nettet op eller lav lign gardinløsning.
Vi har plastøjne som knappes i nettet og fordeler trækket på bedste vis, – man kan også sætte nettet fast i wire, – med små karabinhager, – eller man kan bruge små tiestrips, – jo dårligere fæstepunkter – jo mere vil nettet rende. Man kan også klappe 2 brædder sammen om nettet og give det skruer på tværs, – dette er godt, – hvis man laver et hejsesystem.
For at nettet skal virke optimalt skal det hængde løst, – for at kunne stoppe evt vildfarne kugler
Nederst imod jorden, – skal der noget tyngde på, – imprægnedrede brædder der skrues på fra begge sidder, – eller ved kuperet terræn, – brugt/punkteret brandslange fra civilforsvaret eller brandvæsnet. Fyld sand i, – det giver en god vægt.
Der kan være hærværk på net, – så må man lappe, – så gem altid evt overskydende net.
Er det din plan at drive paintballbane længe, – sæt hurtigvoksende Thuja´er – hvis jorbundsforholdende du´er til denne træsort, – er den bedre end net og formentlig godt og tæt når nettet er brugt op.
Send mail med gode råd og evt billeder af din banes løsninger. Billeder af en bane der er blæst omkuld kan også være en guide til andre om ikke at begå fejl.