Tippmann Tactical M4 HPA

Alderskrav - sælges kun til personer over 18.

Ved bestilling send billede af gyldigt billede-ID til mail@arms-gallery.dk

Denne vare har 18 års aldersgrænse, i vores butik!

Man skal være fyldt 18 år og kunne bevise dette, for at købe; Luft-våben, (pusterør, haglvåben, soft-air-guns og paintballmarkører, samt tilhørende ammunition), – samt bue og pile.

I forretningen; – medbring altid fotolegitimation (Billed-ID) ingen legitimation = ingen varer.

Fjernsalg; send bestilling vedlagt kopi af legitimation (Billed-ID), – der bekræfter at forsendelsens modtager er fyldt 18 år.

  • Ved bestilling af denne vare til forsendelse, udbedes Billed-ID.
  • Tag fotografi, mobilfoto, scan og send det til mail@armsgallery.dk
  • Vi har ikke brug for sidste 4 cifre i CPR. Du kan blænde det af når du tager foto, – ellers fjerner vi det selv fra vores udskrift, som sættes i en mappe.
  • I mappen kan man ikke se, – hvad du har købt, – men at vi har gjort, – hvad vi kan for at ekspedere sagerne efter sund fornuft.

Råd og vejledning.:

  • Luftvåben mm må kun affyres på privat område, – hvor man har lov til at være.
  • Skyd ikke der, hvor posten kommer (På tværs af vej eller sti der fører ind til ejendom på grunden).
  • Man må ikke forstyrre den offentlige orden.
  • Transportér luftvåben skjult, – skræm ikke dine medborgere.
  • Vis hensyn og bevar det gode naboskab.
  • Personer fra 16 år, kan ansøge om polititilladelse til luftvåben.
  • Det hænger ikke sammen for os med små-bestillinger, – portoen er den samme om du køber een eller 10 dåser hagl.
  • Vi sender ikke hagl i postbreve, – brevsorteringen er hård ved haglene, der kan få flade sider. Hagl sendes i postpakker for at sikre at gode hagl også rammer når de kommer frem.

Sund fornuft:

  • Vi leverer gerne sjovt legetøj og kraftige luftvåben.
  • Vi vil ikke medvirke til, øjenskader, nedskudte gadelamper og andre drengestreger.
  • Derfor er vi stramme i betrækket når vi sælger denne type varer.
  • Vi leverer ikke våben eller ammunition til børn.
  • Overdragelse af farlige ting til børn, – er et forældreansvar.

Lovhjemmel for varer der er omfattet af våbenloven:

Bekendtgørelse om våben #1248 – våbenloven §18:

Stk. 2. De genstande, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 2, litra a-c, må kun overdrages eller overlades til personer, der godtgør at være fyldt 18 år ved personlig forevisning eller indsendelse af original billedlegitimation.

Dette gælder dog ikke, hvis det er åbenbart, at erhververen eller modtageren er fyldt 18 år.

Det er åbenbart at erhververen er fyldt 18 år, når:

  • Tolkning: En tydligt voksen person, – f.eks en gråhåret herre/dame der kommer fysisk som kunde i butikken sammen f.eks sine voksne børn, – da er det åbenlyst at erhververen/kunden er fyldt 18 år og ikke skal vise Billed-ID.

T M4 6 mm BB

6 mm softairgun, drives af kulsyre eller trykluft

GI M4 Carbine er udstyret med en realistisk flip-top som en ægte M4/AR. Drivmiddelsystem kan bruges til 12 grams kulsyrepatroner eller paintballluftsystem. Skyder cirka 80 skud på en 12-grams Co2-patron, – antal afhængigt af temperatur og under forudsætning af at man skyder byger og ikke bare tømmer hele magasinet, – når riflen bruges med HPA-luft, – så vil den kunne bruge almindelige AEG-magasiner, – antal skud pr opfyldt lufttank vil afhænge af størrelse på flasken og om denne fyldes med 200 eller 300 bar lufttryk. GI M4 Carbine har en metal-reciever og er kompatibel med mange originale M4/AR komponenter, herunder normal industristandard for rigtige skarpe våben og bedre softairvåben.

M4 Carbine kan justeres så den passer til skyttens behov og spillestil. Den kan skyde semi- og fuldautomatisk. Skudhastigheden kan variere fra 8 til 15 skud per sekund i fuld-auto og lige så hurtigt som du kan trykke på aftrækkeren i semiauto – har du lyst til; sigtet enkeltskuds-skydning, – så er det rette våben for dig. Våbnet bruger drivmidlet til genladning – der skal ikke bruges batterier.

Udgangshastigheden kan justeres op til 400 fod per sekund, og kan let justeres mellem 300 og 400 fps (90 til 120 meter pr sekund). Den indre pibe er AEG airsoft standard (fuldt kompatibel) med justérbar hop-op – man kan f.eks bruge Marple-leaf, – hvis man vil have lang skudafstand. Andre funktioner omfatter Tippmann´s gennemprøvede in-line bolt-system (er så vidt jeg husker, – ny i 1993) med anti-jam teknologi, der sikrer imod dobbeltfødning, flip-op forreste og bageste sigtemidler og med 8-sidet Picatinny forest og hel rail på oversiden, – er GI M4 Carbine klar til montering af alle typer sigtemidler.

I 2017 kom Tippmann Arms M4 C.Q.B. udgaven, – den skulle vi hidtil bygge af en normal Tippmann M4 carbine. Nu kan vi købe den hjem færdigtbygget fra fabrikken.

Produktbeskrivelse:

  • Standard ud af kassen til drift af 12 grams Co2-kulsyrepatron.
  • Kan let ombygges til brug med HPA (Lufttank og Remote-kit).
  • Blow Back – Realistisk rekyl.
  • Hovedele i fuldt metal (Aluminum) receiver, barrel assembly og stock tube.
  • Øvrige dele af glasfiberforstærket nylon.
  • Bagkolbe er normal M4-teleskoptyp med 5 stop.
  • Stock-tuben kan bruges med andre typer skæfter (Original og AEG-std skæfter passer på).
  • Åbnes som det originale våben. Pushpin ud og vip-op.
  • Åbning af riflen giver adgnag til justering af FPS (udgangshastighed) og ROF (kadence / antal skud pr sekund).
  • Justérbar ROF 8 – 15 skud pr sekund.
  • Justérbar udgangshastighed 300 – 400 fps (91 til 122 m/sek) med 0.20 g BB
  • Justérbar Hop-up i kammeret, – som er kompatibel med AEG-hop-ups.
  • Almindelige AEG-piber passer i (standard inderpibe eri alu 363 mm lang).
  • Ingen batterier på denne model.
  • Vælg mellem: sikret tilstand, semi- og fuld-automatisk skydning.
  • Justérbare flip-op-sigter for og bag. Rail klar til montering af optiske sigter.
  • Mekanisk anti-jam (der virker).
  • Ingen gearkasse, – minimum af vedligehold.
  • Nem selv at adskille, servicere og vedligeholde, – med fingre og et minimum af andet værktøj.
  • Kulsyremagasinet bruges uden værktøj, – slam-up teknologi.
  • Magasinet adskilles også uden brug af værktøj.
  • Standard magasin rummer 80 skud.
  • Ved brug med HPA, – bruges almindelige AEG-magasiner.
  • Picatinny-rails – efter militære standarder.
  • 8-sidet Picatinny-rail, – mulighed for yderligere rails. Kortere rail-stykker medfølger også.
  • HPA remote adaptor (AA air in han-adaptor medfølger).
  • Leveres med flammeskjuler på M14 x 1,0 CCW gevind, – industristandard for de fleste AEG.

Tippmann M4 softairgun er omfattet af Verdensomfattende patenter for pneumatiske luftvåben, – men er fuldt kompatibel med de normale paintball og AEG-tilbehørskomponenter som kan gøre dit airsoftvåben bedre. Måske har du allerede de fede dele der skal sættes på

Riflen kan købes i papkasse fra Tippmann Arms – standard indeholder kassen: Tippmann M4 med sort flammeskjuler, pibeværktøj, lidt ekstra o-ringe, komponenter og fittings til ombygning fra Co2 til HPA, 4 korte stykker rail og 1 kulsyre magasin.