Colt M4 luftriffel
Alderskrav - sælges kun til personer over 18.
Ved bestilling send billede af gyldigt billede-ID til mail@arms-gallery.dk
Information
Denne vare har 18 års aldersgrænse, i vores butik!
Man skal være fyldt 18 år og kunne bevise dette, for at købe; Luft-våben, (pusterør, haglvåben, soft-air-guns og paintballmarkører, samt tilhørende ammunition), – samt bue og pile.
I forretningen; – medbring altid fotolegitimation (Billed-ID) ingen legitimation = ingen varer.
Fjernsalg; send bestilling vedlagt kopi af legitimation (Billed-ID), – der bekræfter at forsendelsens modtager er fyldt 18 år.
- Ved bestilling af denne vare til forsendelse, udbedes Billed-ID.
- Tag fotografi, mobilfoto, scan og send det til mail@armsgallery.dk
- Vi har ikke brug for sidste 4 cifre i CPR. Du kan blænde det af når du tager foto, – ellers fjerner vi det selv fra vores udskrift, som sættes i en mappe.
- I mappen kan man ikke se, – hvad du har købt, – men at vi har gjort, – hvad vi kan for at ekspedere sagerne efter sund fornuft.
Råd og vejledning.:
- Luftvåben mm må kun affyres på privat område, – hvor man har lov til at være.
- Skyd ikke der, hvor posten kommer (På tværs af vej eller sti der fører ind til ejendom på grunden).
- Man må ikke forstyrre den offentlige orden.
- Transportér luftvåben skjult, – skræm ikke dine medborgere.
- Vis hensyn og bevar det gode naboskab.
- Personer fra 16 år, kan ansøge om polititilladelse til luftvåben.
- Det hænger ikke sammen for os med små-bestillinger, – portoen er den samme om du køber een eller 10 dåser hagl.
- Vi sender ikke hagl i postbreve, – brevsorteringen er hård ved haglene, der kan få flade sider. Hagl sendes i postpakker for at sikre at gode hagl også rammer når de kommer frem.
Sund fornuft:
- Vi leverer gerne sjovt legetøj og kraftige luftvåben.
- Vi vil ikke medvirke til, øjenskader, nedskudte gadelamper og andre drengestreger.
- Derfor er vi stramme i betrækket når vi sælger denne type varer.
- Vi leverer ikke våben eller ammunition til børn.
- Overdragelse af farlige ting til børn, – er et forældreansvar.
Lovhjemmel for varer der er omfattet af våbenloven:
Bekendtgørelse om våben #1248 – våbenloven §18:
Stk. 2. De genstande, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 2, litra a-c, må kun overdrages eller overlades til personer, der godtgør at være fyldt 18 år ved personlig forevisning eller indsendelse af original billedlegitimation.
Dette gælder dog ikke, hvis det er åbenbart, at erhververen eller modtageren er fyldt 18 år.
Det er åbenbart at erhververen er fyldt 18 år, når:
- Tolkning: En tydligt voksen person, – f.eks en gråhåret herre/dame der kommer fysisk som kunde i butikken sammen f.eks sine voksne børn, – da er det åbenlyst at erhververen/kunden er fyldt 18 år og ikke skal vise Billed-ID.
Et herligt og unikt luftgevær: silhuette og design er som den berømte amerikanske militærriffel Colt M4, selvfølgelig med originale Colt-markeringer.
Colt M4 er en enkeltskuds knækløbsriffel, bygget på helt traditionelle luftgeværkomponenter med fjederstempel-system der i denne udgave ligger lige under 7,5 Joules
Railcoveret dækker over Weaverrail, – magasinet kan tages ud.
M4 riflen har Weaverrail til sigtemontering, – samt 2 Weaverskinner på siden, til montering af lygte eller T-greb, – railbeskytteren er låst af en clip og er nem at skubbe af.
M4-recieveren er ikonisk og tyskerne har fået lov til at bruge Colt Firearms originale logoer, på denne luftriffel. Sikringsfunktion er manuel, vælgeren sidder på M4´s venstre side og klikker fint imellem “Safe” og “Fire”, den er nem at betjene.
Fejlafhjælperknappen og sikringsindikatoren er en dummy uden funktion, – men når magasinudløseren påvirkes kan magasinet tages ud. Magasinet har en fjederpåvirket patronelevator.
Fjederriflen har et mundingsknald, – Colts flammskjuler ændrer en smule på lyden og får riflen til at se lidt federe ud. Flammeskjuleren er låst med en lille pinolskrue, – gevindet er 14 mm CCW (Links), herved er der masser af lyddæmperattrapper og andre M4-flammeskjulere som passer på denne pibe.
Aftageligt magasin, justerbar teleskopisk kolbe (justérer længde med +/- 6,4 cm) der er 6 trins justerng. Skæftelængden reguleres let og hurtigt ved tryk på en knap – dermed vil riflen kunne bruges af de fleste armlængder. Teleskopkolben kan tages af og udskiftes med andre typer af bageste skæfte. M4 har åbne sigtemidler, korn/kærv, som på det originale våben.
Bageste sigte er af flip-op-typen, – man trykker på Colt-logoet, hvorved bagsigtet hopper op ved fjederkraft, – bagsigtet justeres med fingerskruen som bestemmer kærvens vandrette placering.
Når bagsigtet er flippet op, – passer det overeet i højden, med forsigtet.
Sigtekornet sidder i toppen af den det A-lignende pibekomponent, – man justerer riflens sigtehøjde med et lille specialværktøj (medfølger).
Riflen er designet af tyske Uma/Walther og bygget på deres fabrik i fjernøsten.
Luftriflens kammerdel, set oppefra.
Tyskerne tør godt gøre noget ud af detaljerne, – selvom riflen er i Caliber .177 (4,5 mm), – så har luftriffeludgaven af Colt M4 fået nogle af de detaljer, som også findes på en original skarp M4.
Tekniske data:
- Knækløbsluftriffel.
- Mekanisk stempel og fjeder
- Mekanisk sikring.
- Caliber 4,5 mm.
- Udgangshastighed: 175 m/sek.
- Udgangseffekt: under 7,5 Joules.
- Pibelængde: 38,3 cm u. flammeskjuler 41,5 cm m. flammeskjuleren.
- Totallængde: 93 til 99,4 cm.
- Teleskopisk 6-trins bagkolbe.
- Vægt 2,96 kilo.
Både foreste og bageste sigtemiddel kan demonteres, – det er ikke quickrelease, – men demonteres ved brug af værktøj, – Colt M4 har Weaverrail til montering af sigtekikkert, – ved brug af et normalt kikkersigte og medium kikkertring, fjerner man Coltens traditionelle sigtemidler. Bruger man høje kikkertringe, lader man de faste sigtemidler sidde på riflen.
Riflen blev i sin tid også fremstillet i 2 kraftigere udgaver (de er PT ikke i produktion) med en udgangshastighed på 220 og 275 m/sek, – Vi har den slappe variant, – dette er de kraftige Exportvarianter med fuld smæk for skillingerne; 250 og 275 m/sek.
Prøveskydningen overraskede egentligt ikke, – hastighed lige under 175 m/sek med gode 4,5 mm hagl giver Colt M4 en rigtigt flot gruppering på både 15 og 20 meters afstand, – riflen ser fræk ud, er god at holde på og skyder udemærket. 6-trins længdejustering er et plus for en familieriffel.
250 m/sek udgaven skyder en kende mere akurat med husets normale hagl, – den er ikke så tosset, – men måske ikke et voksengevær – og selvom vi har lagt ordre ind på disse, lader de vente på sig.
Colt M4 riffel, – som vi har sat tilbehør på, – lyddæmperattrap (14 mm CCW), Nitecore lygte med remotekontakt, EO tech holosight og Axe-teleskopkolbe.
Download: manual-colt-m4-2-4352-luftriffel