Diana Mauser K98 PCP 4,5 mm Luftriffel

Alderskrav - sælges kun til personer over 18.

Ved bestilling send billede af gyldigt billede-ID til mail@arms-gallery.dk

Denne vare har 18 års aldersgrænse, i vores butik!

Man skal være fyldt 18 år og kunne bevise dette, for at købe; Luft-våben, (pusterør, haglvåben, soft-air-guns og paintballmarkører, samt tilhørende ammunition), – samt bue og pile.

I forretningen; – medbring altid fotolegitimation (Billed-ID) ingen legitimation = ingen varer.

Fjernsalg; send bestilling vedlagt kopi af legitimation (Billed-ID), – der bekræfter at forsendelsens modtager er fyldt 18 år.

  • Ved bestilling af denne vare til forsendelse, udbedes Billed-ID.
  • Tag fotografi, mobilfoto, scan og send det til mail@armsgallery.dk
  • Vi har ikke brug for sidste 4 cifre i CPR. Du kan blænde det af når du tager foto, – ellers fjerner vi det selv fra vores udskrift, som sættes i en mappe.
  • I mappen kan man ikke se, – hvad du har købt, – men at vi har gjort, – hvad vi kan for at ekspedere sagerne efter sund fornuft.

Råd og vejledning.:

  • Luftvåben mm må kun affyres på privat område, – hvor man har lov til at være.
  • Skyd ikke der, hvor posten kommer (På tværs af vej eller sti der fører ind til ejendom på grunden).
  • Man må ikke forstyrre den offentlige orden.
  • Transportér luftvåben skjult, – skræm ikke dine medborgere.
  • Vis hensyn og bevar det gode naboskab.
  • Personer fra 16 år, kan ansøge om polititilladelse til luftvåben.
  • Det hænger ikke sammen for os med små-bestillinger, – portoen er den samme om du køber een eller 10 dåser hagl.
  • Vi sender ikke hagl i postbreve, – brevsorteringen er hård ved haglene, der kan få flade sider. Hagl sendes i postpakker for at sikre at gode hagl også rammer når de kommer frem.

Sund fornuft:

  • Vi leverer gerne sjovt legetøj og kraftige luftvåben.
  • Vi vil ikke medvirke til, øjenskader, nedskudte gadelamper og andre drengestreger.
  • Derfor er vi stramme i betrækket når vi sælger denne type varer.
  • Vi leverer ikke våben eller ammunition til børn.
  • Overdragelse af farlige ting til børn, – er et forældreansvar.

Lovhjemmel for varer der er omfattet af våbenloven:

Bekendtgørelse om våben #1248 – våbenloven §18:

Stk. 2. De genstande, der er omfattet af våbenlovens § 1, stk. 2, litra a-c, må kun overdrages eller overlades til personer, der godtgør at være fyldt 18 år ved personlig forevisning eller indsendelse af original billedlegitimation.

Dette gælder dog ikke, hvis det er åbenbart, at erhververen eller modtageren er fyldt 18 år.

Det er åbenbart at erhververen er fyldt 18 år, når:

  • Tolkning: En tydligt voksen person, – f.eks en gråhåret herre/dame der kommer fysisk som kunde i butikken sammen f.eks sine voksne børn, – da er det åbenlyst at erhververen/kunden er fyldt 18 år og ikke skal vise Billed-ID.

3.999,00 kr.

DIA19500000
-+

Bolt Action PCP riffel i skikkelse af det klassiske Mauser K98 gevær, – originalen kendt fra 1. og 2. Verdenskrig, – udbredt kloden rundt som militær-riffel – og ses brugt den dag i dag til bl.a jagt og konkurrenceskydning .

Mauser K98 luftriffel fra Diana, – original rem passer, – desværre passer bajonetten ikke på.

Boltaction åben, her ses 1-skuds-bakken indsat, – den holdes fast med en lille magnet. Der er 11 mm fræst kikkertskinne, til montering af sigtekikkert.


1-skuds-bakken kan rumme et cirka 16 mm langt hagl. 12-skuds-magasinet har komponenter af metal, – plastskiven vender imod skytten, – sådan at man kan se de hagl man har tilbage.


Her er 1-skuds-bakken taget ud og 12-skudsmagasinet er indsat, – det sættes ind til magneten via et styrespor. Det originale Mauser K98-gevær har et indvendigt magasinsystem – luftriffel-udgavens magasinsystem genkedens fra andre Diana modeller, det fungerer ganske godt. I magasinet kan man sætte 12 stk 4,5 mm hagl ind, disse kan være ca 11 mm lange.


K98 vist med lukket bolt og 1-skuds-bakke

Luftriflen fyldes med en påfyldningsnippel med 2 o-ringe, som også kendes fra andre af Dianas luftvåben, – påfyldningsnipplen tilsluttes pumpe, tank eller kompressor via en industristandard AA airfill nipple. Tanken rummer 100 ccm luft og ved 200 bar svarer det til 20 liter luft. Fabrikken oplyser at det skal række til 40 skud – men hvis der skal være god fart på haglene, bør man nok vælge at fylde luft på tanken for hvert eller hvert andet magasinfuld – altså hvert 12-24 skud.


Påfyldningshullet til luft, har Diana gemt, under forreste beslag, der hvor rembøjlen også sidder.


Under træskæftet sidder der en lille indikator der viser trykket på tanken, – den her slags små „ure‟ er ikke særligt præcise, – så ved optankning følger man pumpens, kompressor eller dykkerflaskens trykmålere – det lille Mauser-indikatorur viser om tanken er; tom eller fuld.


Man kan justere lidt på aftrækkerens afgangstidspunkt, – det er ret fint indstillet fra fabrikken, – men skulle man få lyst til at justere; kan det gøres med en 1,5 mm unbraconøgle. Vi anbefaler at man lader være. Våbnets sikring er helt manuel, – den sidder i selve aftrækkeren og blokerer for aftræk i sikret tilstand. Her er Mauser K98 vist i skydeklar tilstand, – når sikringsknappen rød, er luftriflen farlig.

Mausers bageste sigtemiddel kan højdejusteres ved at trække hhv frem eller tilbage for at klikke sigtet op og ned.

Tekniske data:

  • Teknisk system: PCP med Hammerudløst ventil
  • Kaliber: .177 / 4,5 mm
  • Magasin: 12 skuds revolvertromle eller enkeltskuds bakke
  • Lufttank: 100 ccm
  • Max tryk: 200 bar (Trykindikator i MPa = 20)
  • Luftpåfyldning: Diana fyldenippel med 2 o-ringe til AA-airfill hankobling
  • Antal skud: Fabriksoplysning 40 – testet ca 28 med fuldt knald.
  • Udganghastighed: 320 m/sek med normalt blyhagl (Testet med husets hagl 1097-1100 fps = 334-335 m/sek)
  • Udgangseffekt: Fabriksoplyst 27 Joule, – test-eksemplaret 28 Joule
  • Sigtemidler: Korn-Kærv, bageste sigte kan hæves
  • Sigteskinne: Fræst 11 mm bred skine til montering af f.eks kikkert
  • Sikringsmekanisme: Manuel, mekanisk spærre af aftrækker
  • Vægt: 3 kilo
  • Totallængde: 109 cm
  • Pibelængde: 54 cm (Dæmpet).

Diana´s bud på en Mauser K98 boltaction karabin er rigtigt vellykket som luftriffel, – den skyder rigtigt godt ud af kassen, – der kan / skal hverken monteres kikkertsigte eller anden ekstern udrustning på dette gevær (det kan man gøre, der er 11 mm fræst skinne til kikkert eller anden optik), – men for at få den til at skyde skal man blot have udstyr til luftpåfyldnng, – bedst med en pumpe, – Diana´s  egen håndpumpe passer perfekt, – derudover hagl, – så er du klar til at skyde. Vi anbefaler lidt tunge hagl til dette luftgevær, – piledrivers, Baracuda´er Walther TON etc

Luftriflen har indbygget lyddæmper, – selvom haglene kommer ud, med: tæt-på-lydens-hastighed, så gør dette luftvåben ikke meget væsen af sig, – lydmæssigt; puffer den nærmest bare haglet afsted.