Browning HP eller GP35, Belgien 1935
Arbejdet på Browning High Power pistolen blev påbegyndt kort efter WWI Af John Moses Browning på opfordring fra det Franske forsvar, den blev færdiggjort efter hans død af Dieudonne J. Saive i 1929 og endelig sat i produktion i 1935.
Der er tale om den første militær pistol med stor magasin kapacitet, i alt til 13+1 skud. Vigtigere er det måske at Browning i forbindelse med dette våben, udviklede “cam” systemet, hvor forsinkelsen af låsningen mellem pibe og slæde under affyring blev tilvejebragt af en udskæring i pibens knast, i stedet for den lænkekonstruktionen, som han havde opfundet til Colt 1911 modellen.
Hermed havde Browning opfundet de to låsesystemer der benyttes i stort set alle senere selvladerpistoler i svære kalibre.
Pistolen blev udbredt til hele verden også til militært- og politibrug. I næsten et halvt århundrede var den stort set enerådende, når ønsket var stor kapacitet. Også i Danmark har den været anvendt militært. Nu findes konstruktionen i tilsvarende udgaver i mange fabrikater, alle mere eller mindre efter John Moses Browning grundlæggende principper.
“Disse velligende modelvåben er produceret i B.la. støbt i letmetal og er beregnet til pynt, udsmykning m.m. men kan også bruges som rekvisitter på film, teater eller en udklædningsfest. Naturlig størrelse, – magasinet kan tages ud og mekanikken fungerer til dekorations- og teaterbrug, – tåler ikke tørskydning.
Alle modelvåben kan købes uden tilladelse. (Kan ikke skyde hverken med skarpt eller løsskud, – der kan ikke købes reservedele).