Hvad koster det, at købe reservedele til en gammel Diana?
Vi har igennem årene modtaget mange forespørgsler på; dele til og reparation af ældre luftvåben.
Diana luftvåben er holdbare og velbyggede konstruktioner, – de går ikke særligt ofte i stykker, – men der er solgt rigtigt mange af Diana luftvåben, de har været kostbare at købe i forhold til andre luftvåben man kan få dem serviceret og repareret.
En Diana er da bestemt heller ikke brugt op, efter mange års flittigt brug, – men den kan godt blive lidt træt i mekanikken.
Det ville være forkert af os at sælge delene i løssalg, – det gjorde vi engang, – men folk fik ofte bestilt de forkerte dele, – idet, deres Diana #35, var en anden Diana #35 end, den de fik dele til og forklaringen til dette er lige til, – læs videre herunder…
Visse dele til ældre modeller er rå-emner der tilpasses på bøssemagerværkstedet efter evt slid på øvrige komponenter. Det sker at man må tage nogle dele til en nyere model, – for at kunne få det til at køre i de ældre. At, vurdere op og ned i dette kræver erfaring.
Man forventer at en udskiftning af én del, giver en bedre funktion.
Men mulighed for at forkerte dele eller at korrekte dele isættes forkert ligger lige til højrefoden, – dele, der er forsøgt forkert isat, – giver noget negativitet, – (og vi tager dem ikke tilbage) og særligt efter at “gør-det-selv-kunden” har fået monteret de nye dele, som ikke har den rette funktion, – faktisk skete det at luftvåben, var blevet ringere med nye dele i, – end, da våbnet blot var lidt i stykker eller bare var blevet træt.
Vi tager gerne din gamle Diana ind på værkstedet, – kodeordet er; Gammel. Visse modeller har været i produktion i forsk lande, men under samme fabrikant- og modelnavn, i over 60 år. De solgte modeller er forbedret henad vejen, – der er foretaget en række ændringer over årene og man har også været nødt til f.eks at lave modeller specielt til visse landes love og regler.
Mange dele laves slet ikke længere, – men simplere mekanik kan vores egen bøssemager fabrikere på sit værksted. Hovedsagligt er henvendelserne om dele til Diana luftrifler på; fjedre, skruer og sigtemidler, – og man kan godt se forskel, på nye og gamle modeller af sigtemidler. Men da der igennem årene har været flere typer til samme våbenmodel er det altså ikke altid, lige til at finde en sigtedel der matcher med det kunden har mistet, – iaf ikke uden at man får geværet ind og til ældre modeller må sådanne dele laves eller tilpasses ud af nyere modellers originaldele, der tilpasses individuelt. Forsigte og bagsigte skal passe sammen, – stilleskruer og visirer er ændret med moderniseringer under produktionen, – det er desværre ikke håndkøbskomponenter.
Værkstedet til indlevering er her:
Hunters House A/S
H. C. Ørstedsvej 7B
1879 Frederiksberg C
Er fjederen i et ældre luftvåben blevet gummiagtigt træt eller knækket, – så skifter man også løbspakning og stempel, – når det alligevel er på værksted. Og vi får det til at fungere godt, rent mekanisk.
Vi ser at disse luftvåben har fået forkert kemi (olie med opløsningsmidler) og stemplet og løbspakningen er smuldret i stykker. Og som på alle fabrikater af fjederluftvåben er Diana ikke bedre end, at de også får en træt fjeder, – når man spænder fjederen og den ikke bliver lempet eller skudt af, – så bliver fjederen slatten. Stemplet kan blive knust, – når geværet tørskydes, affyres uden hagl i piben, – det er lige så belastende for et Diana-luftvåben, som det er for så mange andre, af den her slags fjederluftvåben.
Prisen kan godt svinge lidt, – der er flere varianter under modelnummer 35 og ér den medtaget, er der flere dele, der enten laves af bøssemageren eller udskiftes, – når man har den åben, – det kan f.eks være man kan gøre lidt for; pibelåsen, aftrækket etc, – så den kommer i god mekanisk, sikker og funktionel stand.
Mekanikeren på H. C. Ørstedsvej 7, kan som regel give et noglelunde prisoverslag, når de får geværet ind, – men en fast pris på reparation kan man ikke give på forhånd, – beklager.
Vores værksted har serviceret og repareret alle modeller af Diana siden 70´erne, – vi er ikke nybegyndere.
Men det er det indtryk kunden kan få, – når vi ikke på forhånd kan fortælle dem pr mail eller telefon, – hvad det koster at fixe deres Diana 35, – det er en model der har været på markedet meget længe, – og en af de modeller, – hvor modelnummeret og dets introduktiosnår hænger noglelunde sammen, – idet fabrikken starter produktionen i 1935 🙂 salgsstart 1936-1937 cirka. Undertiden er der solgt rigtigt mange D35´ere og disse er undergået en god række af produktforbedringer igennem tiderne og ikke alle versioner er kompatible, – bl.a er våbnet fabrikeret flere steder – det sætter sit præg på de enkelte modeller af Diana 35. Der vil være dele at finde som er plug-n-play og der er dele der er plug-n-pray.
Man kan finde dele til Diana solgt som et rep-sæt, – og det er selvfølgelig også en måde at efterkomme kundens ønske på; at levere noget der måske passer. Vi hører fra kunder der har prøvet denne løsning, at det ikke passer sammen – og det er også i tråd med vores opfattelse; at man ikke lige kan købe et kit, – til et gevær der har været på markedet siden Anden Verdenskrig.
Man har solgt luftvåben under navnet Diana i over 100 år, – disse er eksporteret til forskellige lande, – hvor man igennem de seneste 50 år har haft reguleringer af luftvåben, – således har man kunnet købe Diana i versioner der er tilpasset enkeltmarkeder efter f.eks udgangshastighed eller energi-max i Joule, – Sverige med 10J, England med 12 ft/lbs og tyskland der har en maximalgrænse for luftvåben på 7,5 Joule. En dansksolgt Diana 35 (hedder også 34 og 36, hvor 34 har et standardskæfte og model 36 har luxusskæfte, med gummigabkappe, måske bedre aftræk) af nyere type skyder 34-38 Joules. Det er ikke unormalt at vi ser nabolandsgeværer i Danmark og selvom de deler modelnavn, – er de ikke nødvendigvis ens inden i. Derfor kan dele købt i udlandet være tilpasset dette marked og kan tjene som forklaring på, hvorfor dele som enten passer dårligt eller slet ikke, i de våben der er solgt her.
Hvilken udgangsenergi i Jouler der end måtte være, så kan noget af begrænsningen ligge rent mekanisk, f.eks kan der enklere og spinklere komponenter inde i våbnet i forhold til de modeller der er solgt over disken i butikkerne i Danmark. På det tyske marked, – der er reguleringerne løst på én facon og for andre markeder på en anden måde. I tyskland er maximalenergien for luftvåben efter 1960´ernes terrorhændelser; sat til højest 7,5 J / og en Diana 35 i 7,5 Joule er ikke lige så sjov som en med fuld fart af den type der f.eks er solgt i DK, – for visse markeder og løbende igennem årerne er kravene til disse restriktioner blevet strammere og til sidst måtte en normal Diana, slet ikke kunne ændres for at opnå godkendelse til salg i hjemmemarkedet. Vi kan ikke ud af billeder eller numre afgøre, – hvad for Diana 35 kunden har, – hvor den er solgt og efter hvilke forhold våbnet er markedstilpasset og man kan derfor heller ikke på forhånd, give en endelig pris, før man har haft fat i våbnet og i nogen grad adskilt det.
Omkring 2005 begynder Diana at skelne i brugsgeværer og luxluftgeværer, – der kommer bedre og mere sikre aftrækssystemer, – og ved at dele de traditionelle numre på hver side af det originale nummer; således bliver “Diana 25” til både 24 (std) og 26 (lux) begge med samme mekanisme, – 34 og 36 er egentligt også 35´ere, – men med hvert deres skæfte. Idag sælges Diana 35 som Model 350 den findes i flere varianter idag med forsk drivmekanismer (og har været lavet i formentlig 14 afskygninger). At gå på værksted med en Diana 350; nu, om 20 eller 40 år, vil også give anledning til en forklaring som denne.
Diana er et godt navn i luftvåben, – og virksomheden har været grundigt mishandlet (fabrikken har en lang historie; gennemlevet 2 stk Verdenskrige, været krigsbytte, flyttet til Glasgow og tilbage til tyskland), – er fra 2014 tilbage på solide tyske hænder og det ser ud til at gå rigtigt fint. Modelprogrammet er lidt slankere.
Vi kan godt forstå, – hvis Diana´s nye ejere ikke lige kan levere originale luftvåbendele til geværer der er 20-40 eller 70 år gamle, – men vi vil da gøre, hvad vi kan for at holde folks gamle luftvåben i live på vores våbenværksted.
Mange af Dianas luftvåbenmodeller vil holde til 10.000´er af skud, – i 100 år uden at de behøver at komme på værksted. Årsagen til nedbrud er ofte forkert kemi, dårlig opbevaring, tørskud, – ellers ser vi dem ikke.
På fabrikkens hjemmeside kan man hente; manualer, tegninger og reservedelsoversigter til mange modeler, – men det er svært at skelne varianterne.
Når det gælder dele til nyere modeller i varianter der er i fabrikation PT, – så vil vi gerne hjælpe med at købe delene hjem fra fabrikken. Vores erfaring med den nye ejer er lidt spæd, – vi forventer at det er som med øvrige luftvåbenproducenter, – er noget man skal have god tålmodighed med.