Her bor vi...

Billeder og lidt historie om vores lille hjørne af Københavns middelalderby:

Arms Gallery
Nybrogade 26, kld
1203 København K

Vi har en kanonkugle indmuret over døren, - den stammer fra Englændernes terrorbombardement af København 1807.

Fotografi af Sven Türck

Pæreskuder i kanalen foran Nybrogade 24-30 1910 til 1920 (Billede fra Væggen).

Vi falder over billeder, tegninger og malerier fra området omkring vores købmandsgård i Snarens kvarter:

Voldgravskanalen set fra Gl. Strand, imod Thorvaldsens museum i Vindebrogade, kig til Nybrogade og Stormgade cirka 1870

Vindebrogades navn lyder som mørk middelalder, - men gaden, - der er fortsættelsen af Stormgade var navneløs frem til 1965. Politiet havde brug for et gadenavn til rapportskrivning, hvis der var sket noget på dette gadestykke langs kanalen over for Gl, Strand og Nybrogade.

Thorvaldsens plads 1890, - (Christiansborg var brændt tidl (igen) og stod færdigt 1906 små 20 år efter branden).

Kanalkanten foran Nybrogade, - før 1906.

Nybrogade og kanalen set fra gaden; Frederiksholms Kanal ca år 1866

Stik fra 1879 - efter tegning af København fra 1500-tallet.

Billede af Svend Turck - Nybrogade 26 efter krigen cirka 1950, - efter krigen var der ikke så meget Benzin, - men masser af Havre. Et kig til Nikolaj Kirke, Thorvandsens Museum og Christiansborg.

Tegning af Købstaden Hafnia 1520, - Nordpilen på kompasset peger i retning af vores bygning der ligger på "stranden".

Københavnskort 1543, - bemærk at Amager er ret lille, - men med opdyrket landbrug.

Ingeniørofficer Christian Geddes håndtegnede bykort fra 1761 Det originale kort er håndtegnet på 2,5 x 2,5 meter papir og går fra Amager og en bid ud på Frederiksberg. Her ses en bid (#16) af en reproduktion trykt ved Bergiafonden i 2002.

Her er et zoom af Geddes kort, hentet i FB-gruppen Gamle København. Her kan man se at kanalen har et udadgående knæk foran butikken, - dette hjørne af kanalen rundes først af ca 1870-1875.

Nybrogade cirka 1750

Sandkisten af  H. G. F. Holm, 1835, kilde: Væggen.

Sandbåde eller -pramme sejlede sand ind til byens sandkister, bl.a dem der lå her ved Frederikholms Kanal og Nybrogade lige ved Stormbroen. Sandmændene med hest og vogn købte en vognfuld sand og så trak de rundt omkring med vognen i byens gader under det gentagende råb, Sand, sand, her er sand. Husmødrene stak da hovederne ud af vinduerne, mens de råbte ned: – Aa Sandmand, kom op med en Skæppe. Dengang var de fleste gulve hvidskurede og til skuringen skulle man bruge sand. Man skulle så skure det umalede gulv blændende hvidt. Brugen af gulvsand ophørte, efterhånden som trægulve fik maling, fernis eller lak i sidste halvdel af 1800-tallet.

Med Stormgade i ryggen er dette billede taget oppe fra Nationalmuseets bygning, i retning af Stormbroen og Vindebrogade, - Nybrogade kan ses til venstre for kanalen. Det har lige sneet engang mellem 1864 og 1883. Billede fra FB og www.fotohistorie.com

Kanalkajen ved Arms Gallery

Nybrogade til venstre, med kig til Nikolaj kirke og Thorvaldsens Museum. Det gamle foto er fra 1875 og er fra Det Kgl. Biblioteks samling og taget af Johan Frederik Busch (1825-1883).

Efterårsstormen 2013, - skubbede store mængder vand ind i Københavns havn, - ingen kanalrundfart under Stormbroen.

Her er det vinter ved Stormbroen i 1915

Hans Kruuse: Et par damer spadserende over Stormbroen, i baggrunden Thorvaldsens Museum. Sign. H. Kruuse. Olie på lærred. 31,5 x 41. Hans Kruuse, f. Odense 1893, d. Frederiksberg 1964.(Billedet købt på Auktion Okt 2017).

Gammel Strand 1944 i spærretiden mellem klokken 20 og 05 var der mennesketomt.

Her er der mennesker, det samme sted.

Gammel Strand August 1949

Gammel Strand - Fremtidsbillede fra www.m.dk - stationsområdet 2019

Gammel Strand i begyndelsen af 1900-tallet var lutter sjov og glade dage: Amerikansk fotograf, 10x8 cm, Laterna Magica slide, håndkoloreret.

C. D. Fritsch har malet branden på Christiansborg slot 1794 (Gouache på pergament 27,5 x 34 cm).

Arms Gallery bor i kælderen i det røde hus til højre i billedet.

Stik af Gl Strand set fra kanalen, - først i billedet; Marmorbroen.

Tegning af Frederiksholms Kanal under Englændernes terrorborbardement 1807, - set imod vores bygning i Nybrogade, - tegneren står på Marmorbroen, - næste bro er stormbroen, - vores bygning er midt i med sort tag.

Foto fra 1890 af kanalen (Frederiksholms Kanal) fra Prinsensbro inod Marmorbroen og vores bygning i Nybrogade

Frederiksholmskanal set fra vores bygning, - Stormbroen (den hed Prinsens bro før og gik fra hans del af slottet til højre og over til hans stald til venstre), - bagved Marmorbroen og bagest (3. bro) er Tøjhusbroen i Lille Kongensgade.

Butikken gemt bag en skibscontainer, - ud for Nybrogade 26-28.

Dronebillede i forbindelse med filmoptagelser i stræderne, - denne dag; Oscarvindende film: "The Danish Girl" filmen vandt også en række andre priser, - en formildende omstændighed set ud fra alt det trafikbøvl det medførte i bydelen haha,

Marlowfilm Productions optager "The Danish Girl" i vores kvartér 23/3-15, - derfor er der store og små lastbiler med udstyr og kostumer, - gamle biler mm parkeret i alle sidegaderne.

Mere Nybrogade med filmudstyr.

Højbro Plads år 1884 set imod Christiansborg Slot (bemærk, uden tårn), - Højbro Plads uden sin Statue af Bisp Absalon til hest. Her var middelalderbyens droske-parkering. Det er også her at man idag, kan se taxaer parkeret til et hvil.

Den 11. Februar 1659 – Den svenske hær, der belejrer København, angriber kort før midnat, men de får en barsk modtagelse. Karl 10.s hær slås tilbage.

Vi bor ved Københavns indre Vestervold nær Kalvebod Strand, hvorfra svenskerne natten til 11. februar 1659 forsøgte at storme København, iført hvide kapper for ikke at synes mod sneen, gennem en åbning for vandforsyningen hvor Vandkunsten og Stormgade ligger i dag. Derfra gav den frosne voldgrav dem adgang til den belejrede by, der dog mødte dem med byger af sten, bjælker, kogende vand og brændende tjære. Ved daggry havde danskerne kun mistet 12 mand, de angribende svenskere henved 600. Deres hvide kapper fik københavnerne til at sige, at det var godt, svenskerne selv havde haft ligskjorterne med hjemmefra. Men selv om svenskerne måtte trække sig tilbage, fortsatte de sin belejring af byen i endnu et halvt år, til en dansk-hollandsk flåde kom til undsætning. – Tivolisøen er en synlig rest af den gamle voldgrav. Det forlød, at Tivolis grund endnu rummer skeletter af faldne svenskere fra dengang. Fire svenskere nåede op på voldens brystværn – den forreste blev stukket ned af Claus Ahlefeldts partisan (= et stikvåben, der var meget brugt mellem år 1400 og 1700). Våbnet ligger bevaret på Nationalmuseet, Ahlefeldt blev i 1660 udnævnt til øverstkommanderende i Norge. Vil du vide mere om, - svenskerstormen på vores dørtrin, klik.

Parkerede biler langs Nybrogade set mod Gammel Strand og Sankt Nikolaj Kirke. Slotsholmskanalen. Oprindelsesdato er usikkert 1928-1950 Ophav. Jonals Co. Det Kgl. Bibliotek.

Billedkomentar: Vi befinder os nok i 1930’erne, nærmeste vogn er en Ford 1930/31. Vognen længst væk ligner en Ford B eller V8, som kom i 1932/1933.

Nybrogade København: Gadens navn betyder muligvis, at den var en forlængelse af Gammel Strand, hvor en del af byens handel fandt sted. Med behov for mere plads, har man udviddet med en ny bro. I 1700-tallet kaldtes gaden for Imod Stranden. Men der har ligget en bro, der i 1600-tallet gik fra Knabrostræde over til Slotsholmen, og i så fald skal navnet forstås som en bro, der var nyere end den oprindelige, Højbro. Gaden har mange af de såkaldte ildebrandshuse, der blev opført efter branden i 1728.

Luftfoto af København 1939, Nationalmuseet Aeroexpress

Billede fra luftballon i Tivoli 1891 - ballonens skygge kan ses ved Stormgade 18 (Kbhs bymuseums bygning som endnu ikke er opført), - vores Købmandsgård er markeret med et grønt kryds.

Fotoet er fra Københavns Museum, taget den 7. april 1927, hvor der stadig lå fiskerbåde i Slotsholmskanalen.

Fotografi fra 1880, ned af Nybrogade set fra Frederiksholms Kanal, - "suset" ved Thorvaldsens er en hestetrukken sporvogn. Bemæk at Nikolaj Kirkes tårnspir er brændt  og at der først kommer et nyt tårn på i 1909 (Gave fra Bl.a Brygger Jacobsen).

Nybrogade blev anlagt som kajgade I 1680-erne, forbi ”den nye bro” til Slotsholmen, for enden af Knabrostræde. Til midten af 1700-tallet var Slotsholmskanalen Københavns hovedhavn ”Gammelbodhavnen”. 

Hele husrækken brændte ved bybranden i 1728, hvorefter de nuværende ejendomme, med de karakteristiske spidsgavle opføres. Hjørneejendommen Nybrogade 14 – Knabrostræde 30 opføres i 1733 for “Det Ferske Fiskehandels-Kompagni”. Frem til 1958 lå Københavns Fisketorv langs Gammel Strand og Nybrogade.

Portalen og slutstenen over kældernedgangen blev opsat i 1915. Førstnævnte er en kopi efter en portal i Dronningensgade. I kælderen (Nybrogade) etablerede designeren Kay Bojesen (1886 – 1958) sit første legetøjsværksted. Han var egentligt uddannet som sølvsmed hos Georg Jensen. I dag er kælderen indrettet til klassisk dansk restaurant, der har taget navnet ”1733” efter ejendommens opførelsesår.
Andenverdenskrig, Danske modstandsfolk under har taget position ved Gammelstrand.

Nybro Plads 2021:

Nybrogade til Rådhusstræde er omlagt marts til september 2020, - gaden er blevet noget smallere, fortorvene bredere og nu med flere træer og bænke, - den dårlige gadebelysning blev der ikke gjort noget ved. Området er brostensbelagt - glatte flade sten for cyklister, - Bardursten til de gående. Pladsen foran vores butik benævnes nu Nybro Plads. Metrostation er åbnet som Gammel Strand og betjener M3 Cityring og M4 Nord-Syd. Foto 23.11.2021

Foto fra Facebook; Budtz Müller & Co., Kbh. Stereofoto: Fugleperspektiv set fra "Nicolajkirken mod S.V: Fiskerbaadene, "fiskerkonerne", Kanalen. Obs. til højre: Assistenshuset, til venstre Slotskirken, Thorvaldsens Museum" (Tekst på bagsiden). Samling Gerhard Ryding. Udsnit.
Der kan skimtes noget af et ufærdigt Rådhustårn bag; Højbro Plads / Gl. Strand / Nybrogade. Rådhustårnet er færdigt 9. Juli 1898 = billedet er muligvis fra 1897.

Monumental Plan over Kjøbenhavn, Emil Olsens Forlag, 11. oplag

Varenr: om Nybrogade